Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
klinge ude paa Landevejen, blev han saa bange,
at han strax løb ind i Skoven og skjulte sig
i et tæt Buskads. Enarm var han ogsaa dyg
tig ræd for, thi blot han saa’ ham i det
Fjærne, skyndte han sig hen til sit Gjemmested,
og nåar de saa kaldte paa ham, blev han lig
gende uden at svare og rørte sig ikke af Stedet.
Men kom Enarm selv hen til ham og sagde et
eneste Ord, fulgte han efter ham som et Faar
og gik derpaa atter hen og forrettede sin Dont,
som han skulde.
Kun sjældent kom den Gamle til Gaarden,
og med mig snakkede han næsten aldrig. Under
tiden stod han sammen med Ivan Sakharov og
saa paa mig, medens jeg arbejdede i- Marken,
men kom jeg hen til ham, havde han aldrig Tid
til at give sig af med mig. »Vent, min Dreng, «
sagde han, _>til jeg tager fast Ophold her, saa
kan vi tale sammen , men nu har jeg ikke
Stunder dertil. « Og den gamle nagende Kummer,
kom da atter over mig, skjønt jeg havde det
godt i alle Maader, thi Føden var upaaklagelig,
og jeg hørte aldrig et ondt Ord. Arbejdet
trykkede mig just heller ikke: kom der Rejsende
og skulde have friske Heste, var det næsten
altid Manden selv eller Sønnen sammen med
Kusjma, der besørgede dem videre, især om
Natten. Naa, men netop fordi jeg ikke havde
nok at gjøre, fik de mørke Tanker saa stor en
Magt over mig, at jeg ingen Steder kunde være
for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
