Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Saa var det, at jeg en Aften — det kan
vel have været en fem Ugers Tid, efter at jeg
var sluppen ud af Fængslet — kom hjem fra
Møllen, hvor jeg havde været henne med en
Sæk Korn. Da jeg havde spændt fra, vilde jeg
gaa indenfor, men blev standset paa Trappen
af Ivan Sakharov. »Gaa ikke ind,« sagde han,
»før jeg kalder paa dig. Og har du Lyst til at
tåge dig en Lur inden Aftensmaden, er der Tid
nok dertil. « — »Hvad mon det skal betyde ?«
tænkte jeg og gik op paa Høstænget og lagde
mig. Men jeg kunde ikke falde i Søvn, for jeg
kom til at huske paa, at jeg havde ladet min
Øxe ligge nede ved Bækken. »Det er vist
bedst, at jeg henter den, & sagde jeg til mig
selv, »for ellers kan der let komme en anden
og tåge den.« Idet jeg gik forbi Vinduerne,
kiggede jeg ind i Stuen og saa da, at den var
fuld af Mennesker. For Bordenden tronede As
sessoren med en stor Brændevinsflaske, Blæk og
Papir foran sig, og bag ham stod Gendarmen.
Der var altsaa Forhør. Henne paa en Bænk
sad Enarm og lænede sig op mod Væggen.
Ak Herre Jesus, sikken et Syn! Han var bun
den og bastet, Haaret hang ham ned i Panden,
og hans Øjne glødede som Kul. Hv, han var
fæl at se paa !
Jeg tråk Hovedet til mig og listede mig
væk. Det var Efteraar den Gang og en mørk,
men stjærneklar Nat. Aldrig glemmer jeg den
Nat! Floden brusede, Skoven susede, og selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
