Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
inden den Gamle fik sagt et Kny, laa han død
for mine Fødder. Men jeg gav mig til at trampe
paa den Døde, for jeg blev som et Dyr — Vor
herre tilgive mig!«
Min Kusk tråk Vejret dybt og holdt inde
med sin Fortælling.
»Naa, men hvordan gik det saa videre ?«
spurgte jeg, da det lod til, at han slet ikke vilde
begynde paany.
»Hvad siger du?« sagde han og for op med
et Sæt. »Naa — hvordan det gik! — Jo ser
du, mens jeg stod og trampede paa Liget, saa’
jeg pludselig Ivan Sakharov komme anstigende
i Galop og med en Bøsse i Haanden. Jeg løb
ham i Møde, men saa snart han havde kastet
et Blik paa mig, gjorde han omkring og gav sig
til at smøre løs paa sin Hest med Kolben.
Dyret vrinskede som et Menneske, der hyler i
Dødsangst, gjorde et vældigt Spring og fløj der
paa afsted med ham som en Pil.
Lidt efter lidt kom jeg til mig selv igjen.
Uden at se hen paa Fruen og Børaene satte jeg
mig op paa Bukken og piskede løs paa mine
Heste, men de rørte sig ikke af Stedet, og det
var ikke saa løjerligt, thi lige foran dem stod
den Gråa endnu tværs over Vejen, saaledes som
den var afrettet til. Se den havde jeg nu rent
glemt! Jeg gjorde Korsets Tegn. »Det er tyde
ligt,« sagde jeg til mig selv, »at du ogsaa maa
nedlægge dette djævelske Dyr.« Jeg gik hen
til den, men den blev rolig staaende og spidsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
