Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
kom jeg til at huske paa, hvad der lige var
sket. »Nej,« sagde jeg, »tag ham hellere selv,
jeg er helt blodig, og han har ikke godt af at
røre ved mig.*
Endelig kom vi da op i Vognen alle sammen,
og jeg vilde saa kjøre, men Hestene prustede og
stampede og var ikke til at faa af Stedet. Ja,
her var gode Raad dyre. »Aa, lang mig den
ældste her op!« sagde jeg, og det gjorde hun
og holdt fast ved ham med Hænderne. Det
hjalp, for da jeg nu klaskede løs paa Dyrene
med Enden af Tømmen, for de afsted som en
Hvirvelvind, akkurat som for lidt siden. — Det
var Blodet, de flygtede for.
Næste Morgen kjørte jeg Fruen hen til den
nærmeste Landsby og angav mig selv. »Tag
mig,« sagde jeg, »jeg har dræbt et Menneske !«
Men Fruen fortalte saa, hvordan det hele var
gaaet til. »Han har frelst mit Liv,« sagde hun
til Slutningen. De bandt mig alligevel, og hun
græd, den Stakkel. » Hvorfor binder I ham?«
sagde hun. »Det er jo en god Gjerning, han
har gjort — han har forsvaret mine Børn mod
Røverne. « Og da hun mærkede, at ingen brød
sig om, hvad hun sagde, blev hun saa fortvivlet,
at hun styrtede hen imod mig for at løsne mine
Baand. Men jeg søgte at snakke hende til For
nuft. »Lad være med det,« sagde jeg, »den
Sag maa du ikke blande dig i. Nu er det Vor
herre og de gode Mænd, som bliver sat til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
