Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
»God Dag, Børn!« sagde Proskurov sagte,
idet han sprang ned af Vognen og gik hen
til dem.
«God Dag, Deres Velbaarenhed!* svarede
de alle med én Mund.
«Naa, I har vel ladet alt ligge, som det laa?«
»Ja, saa omtrent, « sagde en af dem. «Det
vil sige, Fjodor har vi pyntet lidt paa, for han
saa fæl ud, men Dyret har vi ikke rørt. «
Hvilket Dyr?«
»Ih, hans Skimmel, for den har de ogsaa
skudt, de Slyngler. Han var nemlig ridende,
da de undlivede ham.«
Henne ved Vejen, en hundrede Alen fra
os, fik vi ogsaa ganske rigtigt Øje paa en
død Hest
Proskurov tog Bønderne med sig og be
gyndte sine Undersøgelser. Jeg gik hen til den
Døde og løftede Dækkenet fra hans Ansigt.
Hans blege Træk vare rolige, de brustne
Øjne syntes at stirre op mod Aftenhimlen, og
over hans Ansigt hvilede der et halvt spørgende,
halvt tvivlende Udtryk, et Stempel, Døden under
tiden sætter, idet den griber den sidste Bevæ
gelse af det bortflygtende Liv.
Et Øjeblik efter, lige som Proskurov var
vendt tilbage fra sin Undersøgelse, rullede den
Vogn, vi havde set, da vi kjørte fra Stationen,
ind i Hulvejen. Den standsede, da den kom i
Højde med os, og en ældre Mand i Politiuniform
sprang ud af den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
