Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
«En Belønning?* spurgte Proskurov. »Hvem
skulde du have den af?«
«Hør, gode Herre,* svarede Landstrygeren,
«lad mig først blive færdig, saa kan De bagefter
spørge mig ud. — Naa, med Skam at melde,
løb jeg ogsaa min Vej for Drabsmanden, men
det var da navnlig, fordi de andre lod mig i
Stikken. Og skjønt Kostjuschka løb før alle vi
andre, var han dog den første til at grine af
mig bagetter. Han er svært ondskabsfuld, skal
De vide. — »Ja, det er godt,« sagde jeg til ham,
»vi kan jo prøve det endnu engang med Silin,
men hvis du saa igjen stikker af, slaar jeg dig
ihjel, det kan du stole paa.* Tre Dage i Træk
laa vi ved Hulvejen og lurede paa Fjodor, og
den tredje Dag saa vi ham endelig komme
ridende, altsaa vidste vi, at vi kunde vente ham
tilbage igjen ud paa Natten. Og det slog ogsaa
til. Da han kom i Højde med os, brændte
Kostjuschka løs, Skimlen faldt omkuld, og Silin
styrtede ind i Buskene og gik lige løs paa
mig. Mit Hjærte bankede voldsomt, men jeg
tænkte dog hele Tiden : ja, enten skal han blive
liggende eller ogsaa jeg. Jeg stak efter ham
med Kniven, men ramte ikke, og han vristede
den ud af Haanden paa mig og smed mig om
kuld. Han var stærk som en Bjørn, skal De
vide. Mens han laa oven paa mig, saa jeg, at
han løsnede sit Livbælte for at binde mig. Men
i mit Støvleskaft havde jeg endnu en Kniv —
for Tilfældets Skyld — og den fik jeg listet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
