Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 62
ud paa deres polske Undertrykkere, lød der
Vaabenklirren i det gamle Slots Sale og rundt
omkring paa Øen. Men den nuværende Greves
for længst afdøde Oldefader, der i levende Live
havde gjort sig berømt ved sine blodige Helte
gjerninger, plejede saa at gjøre en Ende paa
Spektaklet ved at ride midt ud paa Øen, som
rystede under hans Stridshingsts vældige Hove,
og dér tordnede og lynede han saa længe, til
han fik de hedenske Hunde bragt til Tavshed.
Denne Greves Etterkommere havde for
længst vendt Forfædrenes Bopæl Ryggen, og
den største Del af de Dukater og Skatte, der
havde fyldt hans Kister, vare efterhaanden van
drede fra Slottet og ind i Jødernes Hytter. De
nulevende Repræsentanter for den en Gang saa
berømmelige Slægt boede i en prosaisk hvid
Bygning et lille Stykke uden for Byen, hvor
deres kjedelige, men højtidelige Tilværelse hen
randt i majestætisk Ensomhed. Kun en Gang
imellem viste den gamle Greve, en lige saa
mørk Ruin som Slottet, sig i Byen paa en
mager engelsk Blodshest, ledsaget af sin Datter,
en majestætisk, men falmet Skjønhed i snæver
Ridedragt, og efterfulgt af en lige saa maje
stætisk Rideknægt. Den stolte Komtesse var
forbleven ugift. De unge Mænd paa Egnen,
der vare hende jævnbyrdige i Fødsel, drog
udenlands og spredte sig over hele Kontinentet
for at fiske borgerlige Frøkener med Penge, og
i den usle By, der laa ved Foden af Slottet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
