Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’ 167
-
besøge Slottet, da det var fuldstændig ryddet
for alt Pakket. Han tog mig endogsaa ved
Haanden og tråk mig ind over Broen, men
jeg rev mig løs og løb grædende min Vej,
bort fra dette profanerede Sted. Jeg kunde
ikke glemme den Haardhjærtethed og Grusomhed,
hvormed Slottets sejrende Beboere havde ud
jaget deres ulykkelige Husfæller, og nåar jeg
kom til at huske paa de Stakler, der nu var
uden Tag, snøredes mit Hjærte sammen af den
dybeste Medlidenhed.
11.
De næste Nætter tilbragte Byen paa en
meget urolig Maade. Hundene gøede, Porte
og Døre knirkede, og Beboerne gik hyppig ud
paa Gaden og dunkede med deres Stokke paa
Gærderne for at vise, at de var paa Benene og
aarvaagne. Byen vidste nemlig, at der i Nattens
Slud og Mørke strejfede Folk om paa dens
Gader, som baade frøs og sultede, og da den
ikke var i Tvivi om, hvilke Følelser, der rørte
sig i disse Menneskers Hjærter, tog den sine
Forholdsregler og sendte sine Trusler mod disse
Følelser. Uden Medlidenhed med de husvilde
Stakler sænkede Natten sig ned over Jorden
under kolde Regnskyl og drog atter bort, efter
ladende lave, hurtigt hendende Skyer Og idet
Vinden hylede og peb, ruskende i Trætoppene
og Vinduesskodderne, sang den for mig, der laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
