Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
sagde med en Stemme, der næsten lød som en
Hulken : «Det stikker . . . det stikker mig . . .
lige ind i Hjærtetl* Og nåar han saa fjærnede
sig, sænkende sit Hoved endnu dybere end
ellers, lød der en tordnende Lattersalve efter
ham , og alle Vegne raabte Folk de samme
skrækkelige Ord efter ham, der ramte ham
som Piskeslag.
Man maa yde de af Slottet fordrevne den
Retfærdighed, at de stod hinanden trofast bi,
og hvis den Hob, der forfulgte Professoren, var
saa uheldig at møde den afskedigede Stykjunker*)
Sasaulov, nåar han drev om med to eller tre
andre lasede Existenser, var der mere end én
i den, som fik Rygstykkerne garvede. Styk
junker Sasaulov, der var af en herkulisk Væxt
og tillige imponerede ved sin mægtige blaa
røde Næse og sine rullende Øjne, havde allerede
for længst erklæret alle levende Væsener, som
ikke vilde gaa ind paa Vaabenstilstand eller
Neutralitet, aabenlys Krig, og selv efter at have
foretaget de fornødne Afbankninger blandt dem,
der forfulgte Professoren, var han gjærne endnu
saa rasende, at han for truende og skjældende
gjennem Gaderne som en anden Tamerlan, til
intetgjørende alt, hvad han mødte paa sin Vej.
Han etablerede ligefrem en Jødeforfølgelse i
*) En Charge i Artilleriet, der nu ikke mere existerer.
Den svarede omtrent til Fændrik eller Officersaspirant.
O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
