Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
hed, en Mand har, nåar man hælder ham ud
uden Ceremonier, men saadanne Tilfælde, der
vel nærmest skyldtes Godsejernes Mangel paa
Sans for Generalens Aandrigheder, vare uden
Indflydelse paa hans almindelige Velbefindende.
Den væsentligste Kilde til dette var den, at han
stadig gik om i en mer eller mindre stærk Rus.
Han behøvede nemlig blot et eneste lille Glas
Brændevin for at komme i Humør hele Resten
af Dagen, og dette Fænomen fandt sin Forkla
ring deri, at han i sit tidligere Liv havde stuk
ket en saa umaadelig Mængde Spiritus under
Vesten, at hans Blod derved var bleven for
vandlet til en spritholdig Vædske, og nåar nu
Generalen blot holdt dette Fluidum under en
vis Koncentration, spillede og klukkede det i
ham og viste ham hele Verden i et rosen
farvet Skjær.
Men nåar der saa til Gjengjæld gik to eller
tre Dage, i hvilke han af en eller anden Grund
ikke fik en Snaps, led han de forfærdeligste
Kvaler og hensank i den dybeste Modløshed.
Og da alle vidste, at den skrækindjagende Ge
neral i saadanne Øjeblikke var mere hjælpeløs
end et Barn, benyttede mange sig heraf til at
hævne tidligere Fornærmelser paa ham. Hans
Forfølgere tråk ham i Haaret, spyttede ham i
Ansigtet og kastede Skarn paa ham, og han
søgte ikke engang at undløbe deres Forhaa
nelser, men hylede kun af fuld Hals, medens
Taarerne strømmede ud af hans Øjne og ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
