Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
ondskabsfuldt og begav sig, svingende trium
ferende med Pengesedlen, hen til den nærmeste
Knejpe.
Herfra førte han, nåar han først nogenlunde
havde stillet Tørsten, sine Tilhørere til de for
skjellige Embedsmænds Huse, idet han vari
erede Repertoiret efter de foreliggende Omstæn
digheder. Og da han fik Betaling for sin Fore
stilling, hvor han kom hen, var det naturligt, at
hans truende Tone lidt efter lidt formildedes.
Den fanatiske Profets Øjne antog efterhaanden
et blidere Udtryk, og Forestillingen gik fra et
afslørende Drama umærkeligt over til en munter
Vaudeville. I Regelen endte han foran Kreds
dommerens Hus. Den gamle Dommer var en
skikkelig og medgjørlig Mand, men han havde
to Svagheder: han sværtede sit Håar og Skjæg
og sværmede for tykke Kokkepiger. Naar Turke
vitsch nærmede sig hans Hus, blinkede han
skjælmsk til sine Ledsagere og erklærede højt
og lydeligt, at her boede hans, Generalens,
kjære faderlige Ven og Velgjører. Derefter
rettede han sit Blik op mod Vinduerne og ven
tede paa Følgerne, og disse udeblev heller ikke,
thi enten kom den tykke, rødmussede Matrona
ud med den skyldige Tribut, eller ogsaa viste
der sig i Hjørnevinduet et gammelt, gnavent
Ansigt med kulsort Håar og Skjæg, og i saa
Fald valgte Turkevitsch, der nu vidste, at han
ikke fik nogen Nytte af sine Dithyramber, at
gaa over til Satiren. Sædvanligvis begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
