Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
han med at beklage sig over, at hans Velgjører
fandt det nødvendigt at sværte sit ærværdige
gråa Håar med noget, der lignede Blankesværte,
og nåar han saa mærkede, at dette ikke gjorde
den forønskede Virkning, hævede han sin Stemme
og gav sig til at hegle Kredsdommeren igjennem
for det slette Exempel, han gav sine Med
borgere ved sit forargelige Samliv med Matrona.
Naar Generalen var naaet til dette kildne Punkt,
havde han allerede opgivet ethvert Haab om
Forsoning med sin Velgjører og forsøgte der
for at give sin Uvilje Luft paa en endnu kraf
tigere Maade. Men her gjorde Dommeren gjærne
en Ende paa Forestillingen. Han gav et lille
Tegn, og i samme Nu greb Politibetjenten, den
haandfaste Mikita, som Matrona i al Hemmelighed
havde hentet fra Retslokalet, Generalen bag fra
med en ligefrem vidunderlig Behændighed. Ikke
en af Tilhørerne tænkte paa at advare Turke
vitsch mod den Fare, der truede ham, tvært
imod vakte Mikitas dygtige og snedige Angreb
almindelig Henrykkelse. Generalen, der blev af
brudt i et af sine Kraftsteder, viste sig pludselig
højt oppe i Luften, og et Øjeblik efter laa han
sprællende hen over Betjentens Ryg. Nu var
han færdig. Bøjende sig let under sin Byrde
bar Mikita ham bort fra Skuepladsen under Mæng
dens bedøvende Jubel og expederede ham i en
Fart i Hullet.
Foruden disse fremragende Personligheder
var der endnu forskjellige andre lurvede Exi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
