Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 84
Drengen, Valek, var en slank, mørkhaaret
Knægt, der ofte drev om i Byen med begge
Hænder i Buxelommerne og kastende Blikke
til alle Sider, som satte Brødkonernes Hjærter i
en urolig Bevægelse. Den lille Pige saa man
derimod kun sjældent, og da altid paa Tibur
tius’ Arme.-
Det hed sig, at der i Kapelhøjen fandtes
ikke faa underjordiske Huler, og da Byens Om
egn, som i gamle Dage havde været Skuepladsen
for mange Uroligheder, opviste flere saadanne
skjulte Tilflugtssteder, troede alle paa Rigtig
heden heraf, saa meget mere som hele denne
Hob Ulykkelige dog maatte bo et eller andet
Sted. Og ved Mørkets Frembrud plejede de
ogsaa at forsvinde netop i Retning hen ad Ka
pellet. Der hen sjokkede Professoren med sin
søvnige, langsomme Gang; der hen gik Tibur
tius med sine klodsede, trampende Skridt; der
hen dinglede General Turkevitsch med den
hjælpeløse Lavrovsky under Armen, og der hen
drog ved Solnedgang en hel Række andre lur
vede Skikkelser, som forsvandt i Tusmørket,
men ingen havde Mod til at følge dem gjennem
de Slugter og Kløfter, der førte op til Højen.
Denne havde i det hele tåget et daarligt Ry
paa sig. I de mørke Efteraarsaftener dansede
der blaalige Lygtemænd paa den gamle Kirke
gaards Grave, og i Kapellet tudede Uglerne
saa højt og gjennemtrængende, at endogsaa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
