Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
derske Lege, og at det omsider blev mig for
trangt i Hjemmet. Jeg begyndte saa at gaa
paa Eventyr. Hele mit Væsen skjælvede den
gang af en besynderlig Forlængsel efter Livet,
og jeg havde indlevet mig i den Forestilling, at
der ude i den store , vide Verden, hinsides
Havens gamle Hegn, ventede mig noget ukjendt
og hemmelighedsfuldt, som skulde blive afgjø
rende for min Skæbne. Al min Hv stod nu
til at løse denne Gaade, og jeg løb derfor hjemme
fra, saa snart jeg saa mit Snit dertil. Jeg drev
rundt i Gaderne og saa med barnlig nysgjer
rige Øjne paa det enkelte Liv, der rørte sig i
Byen og dens usle Rønner, eller strejfede rundt
paa Markerne lyttende til Vindens Susen gjen
nem det høje Korn og Telegraftraadenes Sang,
der bragte Budskab fra fjærne Stæder.
Efter at det gamle Slot havde mistet den
Tillokkelse, som det tidligere havde haft i mine
Øjne, og efter at jeg havde lært alle Kroge
og Smøger i Byen at kjende, begyndte jeg at
fæste mit Blik paa det, der laa i det Fjærne:
Kirkegaarden paa Højen og det gamle Kapel.
I Begyndelsen nærmede jeg mig ængstelig Stedet
fra forskjellige Sider, men efterhaanden som
jeg blev fortrolig med Omgivelserne , vovede
jeg mig helt ind paa Kirkegaarden mellem de
stille Grave og faldefærdige Kors. Der herskede
den dybeste Fred her oppe,, og selve Kapellet
stod med hældende Vægge og gabende Vin
duesaabninger og saa ud, som om det var hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
