Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Kirkegaarden efter først at have fyldt mine Lom
mer med Æbler eller andre lækre Sager, som
jeg havde stukket tii Side til mine Venner.
Valek, der i det hele tåget ikke var let at
bringe ud af Ligevægt, modtog disse Gaver
med en imponerende Ro og lod de fleste af
dem gaa videre til sin lille Søster, men Marusja
slog Hænderne sammen, og hendes Øjne lyste
af en slet skjult Henrykkelse, hver Gang jeg
mødte med en eller anden Overraskelse. Hendes
Ansigt farvedes da af en pludselig Rødme, og
hun lo saa fornøjet, at denne Latter fandt Gjen
klang i vore Hjærter og rigeligt belønnede os
for det Offer, vi bragte, ved at afstaa hende
vor egen Part.
Hun var en bleg og skrøbelig lille Skab
ning, som mindede om en Blomst, der er voxet
op uden Sol. Til Trods for sine fire Aar traadte
hun kun usikkert paa sine smaa, vaklende Fød
der, hendes Hænder var fine og gjennemsigtige,
og hendes lille Barneansigt kunde til Tider have
et saa sørgmodigt Udtryk, at jeg følte mig helt
bedrøvet til Mode, nåar jeg saa paa hende.
Jeg sammenlignede hende uvilkaarlig med
min Søster. De var begge i samme Alder, men
lignede hinanden saa lidt. Sonja var rund som
en Æbleskive og elastisk som en Bold; hun
sprang omkring hele Dagen og lo med en klar
og fornøjet Latter; men min lille Veninde holdt
mest af at sidde ned, og nåar hun en sjælden
Gang 10, lød hendes Latter som en lille fin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
