Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
udtalte sig om alle Forhold, indgød mig den
største Respekt for ham. Men mest imponerede
det mig dog, at han, Drengen, nåar han dvæ
lede ved Vismanden Tiburtius, altid talte om
denne , som om han var hans jfevnaldrende
Kammerat. Jeg kunde ikke forståa dette og
spurgte ham derfor en Gang, om Tiburtius ikke
var hans Fader.
»Jo, det maa han vel være I « sagde han
tankefuldt, og som om dette Spørgsmaal aldrig
før var faldet ham ind.
Holder han af dig?
«Ja, det gjør han,« svarede han med langt
mere Overbevisning i Stemmen end for lidt
siden. «Han er altid god og venlig imod mig,
og undertiden kysser han mig, og saa græder
han. «
«Og mig kysser han ogsaa !« tilføjede Ma
rusja med barnlig Stolthed.
- Men mig holder min Fader ikke af, « sagde
jeg bedrøvet. «Han kysser mig aldrig — han
er ikke god.«
»Nej, det tager du fejl i,* indvendte Valek,
» for Tiburtius siger, at Dommeren er det bedste
Menneske i Byen, og at det er hans Skyld, at
den ikke for lang Tid siden er gaaet ad Helvede
til. Der er ingen , siger han , der er saa
god mod Fattigfolk som han. Og du véd vel
ogsaa, at han en Gang har dømt en fornem
Greve. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
