Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Grunden! Jeg troede oprigtig talt, at du var
kjed af at besøge os.«
«Men hvor kunde du dog tro det! Ja,
saa følger jeg med strax; og Æblerne har jeg
allerede i Lommen. «
«Ja, gaa du i Forvejen!* sagde han, idet
han undgik at se paa mig. »Jeg har noget,
jeg skal have besørget først. Gaa blot, saa
indhenter jeg dig nok undervejs.*
Jeg begav mig langsomt paa Vej op til
Højen, og da jeg kom til Kirkegaarden, blev
jeg staaende ved Indgangen og ventede paa
Valek. Men han var ikke til at se, og i Man
gel af bedre Beskæftigelse søgte jeg saa at faa
Tiden til at gaa ved at vandre om mellem
Gravene, idet jeg gjorde Forsøg paa at tyde
de halvt udviskede Inskriptioner paa de mos
groede Ligstene. Under denne Vandring stødte
jeg pludselig paa en halvt sammenstyrtet Grav
hvælving, hvis Tag Vejret og Tiden forlængst
havde tilintetgjort. Af Nysgjerrighed stillede
jeg et gammelt Kors op til en af Murene, klat
rede op paa det og kiggede ned i det Indre.
Hvælvingen var tom, men midt i Gulvet var
der indrammet et Vindu, gjennem hvis Glas
ruder et uhyggeligt Mørke gabede mig i Møde.
Medens jeg stod her oppe og forbavsede
mig over den besynderlige Anbringelse af dette
Vindu, saa jeg Valek komme løbende ind paa
Kirkegaarden. Han var dygtig forpustet, Sveden
haglede ned ad hans Ansigt, og hans Bluse sad
Fra Øst og Vest. x ±
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
