Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
»Ja, hvad saa? Jeg kunde da i alt Fald
have tåget lidt med til dig hjemme fra.«
«Uden at sige det til nogen?*
«Ja. «
»Men saa vilde du jo ogsaa have stjaalet.
»Ja — men fra min Fader.*
«Og er det da ikke meget værre? — Jeg
stjæler aldrig fra min Fader. «
«Naa ja, men saa vilde jeg have bedt
derom. Jeg havde nok faaet, hvad jeg ønskede. «
«Ja, maaske den ene Gang, men ikke tiere.
Husk, at vi er en hel Rede af Tiggere.*
«Er I Tiggere ?« spurgte jeg modfaldent.
»Ja, vel er vi det, « svarede Valek mørkt.
Jeg lagde mig igjen ned i Græsset, og lidt
efter rejste jeg mig og sagde Farvel.
«Gaar du allerede?* spurgte Valek.
»Ja,« svarede jeg i en bestemt Tone, «jeg
maa hjem!*
Jeg gik, fordi mit Sind var saa bevæget,
at jeg ikke kunde lege mere med mine Venner
den Dag. Der var kommen noget uklart og
forstyrrende ind i mit Forhold til dem. Jeg
holdt ikke mindre af dem end før, men i min
Hengivenhed blandede der sig en saa mægtig
Understrøm af Medlidenhed, at jeg følte en
svidende Smerte i Hjærtet derved. Saa snart
jeg kom hjem, gik jeg til Sengs, fordi jeg
ikke vidste , hvor jeg skulde gjøre af den
sygelige Følelse, som fyldte min Sjæl. Jeg
puttede mit Hoved ned i Puden og græd bit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
