Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
T
mine, og det forekom mig, at Glansen af dem
trængte helt ind i min Sjæl.
»Ja, du forstaar det naturligvis ikke, fordi
du endnu er saa lille, « begyndte han igjen,
»men nu skal jeg søge at forklare det for dig, og
maaske du saa i Fremtiden vil mindes Filosofen
Tiburtius’ Ord. Se, nåar du skal dømme, for
Exempel ham dér, saa husk, at du allerede den
Gang, da I begge var nogle smaa Tosser og
legede sammen, gik hen ad den Vej, ad hvilken
man spaserer med hele Buxer og med Skrutten
fuld af Mad, medens han løb hen ad sin i
Pjalter og Laser og med en tom Mave. — Men
for Resten vil du maaske, indtil du kommer
saa vidt, « vedblev han, idet han pludselig slog
over i anden Tone,« behage at huske, at hvis
du siger et eneste Muk til Dommeren eller
nogen anden, om hvad du har set her, saa vil
jeg ikke hedde Tiburtius Drab, hvis jeg ikke
hænger dig op i denne Kamin og ryger dig
som en anden Skinke. Og det haaber jeg, du
har forstaaet!«
»Jeg skal ikke sige det til nogén, det lover
jeg, men maa jeg saa komme igjen ?«
»Ja, kom kun, du har min allerhøjeste Til
ladelse . . . Sub conditionem . . . Men det er
sandt, du er jo saa dum endnu, at du ikke
forstaar Latin. Altsaa husk blot, hvad jeg har
sagt dig med Hensyn til Skinken.*
Han slåp sit Tag i mig og lagde sig paa
en Bænk, der stod langs Væggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
