Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
«Led der henne, saa finder du nok noget, «
sagde han til Valek, idet han pegede paa en
stor Kurv, som han havde sat fra sig paa Tær
skelen, da han traadte ind. »Og skynd dig saa
at gjøre Ild paa, for i Dag skal vi have varm
Mad.«
Han saa dygtig træt og forkommen ud, og
Haaret hang i store Tjavser ned over hans
Pande. Det var første Gang, at jeg saa den
evig glade Krotaler i saa marode en Tilstand,
og dette Blik bag Kulisserne paa den mødige
Skuespiller, der udhvilede sig efter den anstræn
gende Rolle, han havde været nødt til. at spille
paa Livets Theater, fyldte mig med Uhygge.
Valek tændte en Fyrrespaan og førte mig
ud i den mørke Korridor, hvor der i en Krog
laa en Bunke raadne og trøskede Træstumper,
Brudstykker af Gravkors og sønderslaaede Lig
kister. Vi tog hver en Favnfuld deraf, smed
det ind i Kaminen og gjorde Ild paa. En halv
Time efter stod Suppegryden allerede i Kog,
og for at Ventetiden ikke skulde blive for
lang, satte Valek en Pande med rygende, stegte
Kjødstumper hen til os paa et lille trebenet
Bord, der var sammentømret af nogle gamle
Bræder.
«Naa, er Maden færdig, det var da dej
ligt!« sagde Tiburtius, idet han rejste sig. —
»Domine!« raabte han derpaa hen til Profes
soren. »Lad Naalen hvile, og sæt dig til Bords !«
»Ja, nu kommer jeg,« svarede denne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
