Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
bør betales, og derfor kan man vel ogsaa for
svare at sige, at vi har kjøbt disse Levneds
midler af ham. Hvis han nemlig fremtidig sørger
for at holde sit Spisekammer forsvarligt aflaaset,
saa maa vi betragtes som kvit — Naa ja,« ved
blev han, idet han pludselig henvendte sig til
mig, > det er du nu for dum til at begribe, men
hun der, hun forstaar det. Sig mig engang Ma
rusja, var det ikke rigtigt af mig, at jeg kom
med den dejlige Steg til dig?«
»Jo, det var det,« svarede hun med et
pludseligt Glimt i sine blåa Øjne, »jeg var jo saa
sulten. «
Jeg gik hjem i dybe Tanker og helt for
tumlet i Hovedet. Den gamle Sætning: »Du
skal ikke stjæle!« stod for mig som en uan
gribelig Sandhed, men nåar min Indbildnings
kraft fremtryllede lille Marusjas Ansigt, saaledes
som det havde set ud, da det straalede ved
Synet af Kjødet, og nåar jeg i Tankerne saa
hende slikke sine smaa fedtede Fingre, fyldtes
mit Hjærte med en Glæde, der lignede hendes
og Valeks.
I en af Havens Alleer løb jeg uventet paa
min Fader, der gik og stirrede mørkt ud for
sig, som han plejede. Jeg vilde smutte forbi
ham, men han lagde Haanden paa min Skulder
og sagde :
«Hvor kommer du fra?«
«Jeg? — Jeg har været ude og spasere
svarede jeg raskt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
