Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
tryk paa mig, for jeg ventede kun paa det
uundgaaelige, der nu skulde ske, og kunde slet
ikke forestille mig, at Tiburtius’ Komme eller
nogen som helst anden Begivenhed skulde kunne
stille sig mellem min Fader og mig og afvende
det, som jeg ventede med en retfærdig og ivrig
Vredes hele Attråa.
Tiburtius aabnede hurtig Døren, blev staaende
lidt paa Tærskelen og betragtede os begge med
sine skarpe, gjennemtrængende Losøjne. Hver
Enkelthed i denne Scene staar endnu den Dag
i Dag fuldstændig tydeligt og klart for mig. Et
Øjeblik viste der sig et ondskabsfuldt Glimt paa
hans hæslige Ansigt, men det forsvandt i samme
Nu, og da han talte, var der ikke Spor af den
sædvanlige Ironi i hans Stemme.
>Oho!« sagde han næsten blidt. «Jeg ser,
at min unge Ven er i en vanskelig Situation. «
Min Fader mødte ham med et mørkt og
truende Blik, men Tiburtius udholdt det med
den største Ro og betragtede ham alvorligt og
uden at skære Ansigter, som han ellers havde
for Skik.
«Hr. Dommer, « sagde han blødt, »De er
en retfærdig Mand, lad Drengen gaa. Den lille
Fyr har søgt slet Selskab, men Gud skal vide,
at han ikke har begaaet noget slet. Og hvis
det skal regnes ham til Last, at hans Hjærte
hænger ved mine smaa pjaltede Stakler, saa
sværger jeg, at jeg før vil lade mig hænge end
tilstede, at der krummes et Håar paa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
