Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Farvel der oppe,« sagde han venligt. »Men vent
lidt, der er noget, jeg vil bede dig om at tåge
med. «
Han gik ind i Dagligstuen og kom et Øje
blik efter tilbage med et Par Pengesedler i
Haanden.
»Giv dette ... til Tiburtius,« sagde han,
»og sig til ham, at jeg beder ham om at
gjøre mig den Tjeneste — forstaar du mig? —
at jeg beder ham om at modtage disse Penge
af mig. — Og sig saa til ham,« tilføjede han i
en lidt usikker Tone, »at hvis han kjender en
Mand, der hedder Fjodorovitsch, saa skal han
give ham det Raad at forlade Byen snarest
muligt. Men gaa nu, min Dreng, og skynd dig
lidt. «
Jeg indhentede Tiburtius paa Vejen op til
Højen og begyndte aandeløst at udrette mit
Ærinde.
»Min Fader beder Dem, om De vil gjøre
ham den Tjeneste, « skyndte jeg mig at sige og
stak ham Pengene i Haanden. Han tog dem
og hørte tavst og mørkt paa den Besked, jeg
havde at overbringe ham angaaende Fjodorovitsch.
Nede i Hvælvingen, henne i en mørk
Krog, laa Marusja stille og bleg. For Børn
har Ordet Døden ikke nogen synderlig af
skrækkende Klang, og først nu, da jeg saa’
hendes livløse Ansigt, steg Graaden mig op i
Halsen, saa jeg var lige ved at kvæles. Min
lille Veninde laa foran mig alvorlig og sørg-
Fra Øst og Vest. 1 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
