Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
far, som alle kaldte ham, og flikkede paa et
Par Bastsko. Han var skaldet og rynket, Øjnene
stirrede sløvt ud i Rummet, og de lange gråa
Knevelsbarter naaede helt ned til Bæltestedet.
•>God Dag, Bedstefar,« sagde jeg. »Er der
nogen hjemme ?«
»Nej,« svarede han og rystede paa Hovedet,
»Sakhar og Maksim er nede ved Mosen, og
Motra er ude i Skoven for at lede efter Koen.
Den har revet sig løs, skal jeg sige dig, og hun
var bange for, at Bamsen skulde tåge den. —
Nej, der er ikke en Sjæl hjemme. «
»Naa ja, saa sætter jeg mig ved Siden af
dig og venter, til de kommer. «
»Ja, gjør du det, « sagde han og stirrede
paa mig med sine halvblinde Øjne, medens jeg
bandt min Hest til en af Egene. Det var smaat
med den Gamle: han havde ondt ved at se, og
Hænderne rystede paa ham.
»Sig mig, hvem er du egentlig, min Dreng ?«
spurgte han, da jeg satte mig hen paa Bænken
ved Siden af ham. — »Ej, ej! Ja, nu kjender
jeg dig jo,« sagde han efter at have kigget
mig lige ind i Ansigtet. »Ak ja, mit gamle
Hoved er ligesom en Sigte; alt gaar igjennem
det, og ingen Ting bliver hængende. Dem,
som for længst er døde. husker jeg nok, men
de ny Mennesker slipper mig altid ud af Hu
kommelsen. Nej, jeg har levet for længe, det
mærker jeg nok.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
