Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
ven, og derpaa bliver det med ét ganske stille.
Men lidt efter begynder det igjen, og saa er
der Graad og Klage i Træernes Stemmer. Og
de har ogsaa Grund til at sørge, for der er
mange af dem, som Trolden vælter i sit Raseri.
Hen ad Aften bliver han helt ustyrlig, og om
Natten farer han rundt som en Hvirvelvind.
Saa raser han i Skoven, ler, græder, snurrer
sig rundt som en Top og rusker i Træerne,
som han river op med Rode. Endnu i Fjor,
ved Efteraarstide, da jeg stod og kiggede ud af
Vinduet, kom han og baskede paa Ruderne med
sin Fyrretræs Kost, og var jeg ikke sprungen til
båge, havde han slaaet mit Ansigt fordærvet. «
»Men hvordan ser han egentlig ud?«
»Ja, akkurat som et af de gamle stynede
Piletræer, der staar nede i Mosen. Hans Håar
og Skjæg strutter som Misteltenen, der voxer
paa Træerne, Næsen ligner en tyk og knortet
Gren, og Munden er baade krum og skjæv og
helt overgroet med Lav. Men kom herud en
Gang til Vinter, saa er du sikker paa at faa
ham at se. Som en hvid Søjle farer han hen
over Skoven, drejer sig rundt om sig selv og
forsvinder inderst inde i Tykningen. Jo, jo!
Og hvor han gaar frem, breder han et hvidt
Tæppe af Sne efter sig.«
Den Gamle var rigtig kommen i Snakke
hjørnet. Det var, som om Tordenen, der hang
i Luften, og Skovens urolige Susen, der lød
snart som en dæmpet Mumien og snart som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
