Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
den Stakkel, at det tråk op til Uvejr, og at
hun var Skyld deri. For det vil jeg sige dig,
min Dreng, at nåar tre Mandfolk ser paa et og
samme Fruentimmer, saa plejer det gjærne at
ende ilde. Saa vanker der Næsestyvere eller
maaske noget endnu værre. Jo, jeg kjender til
de Dele, kan du. tro, for jeg har selv set det.
»Naa, lille Roman, « sagde Herren, »er det
ikke en kjøn Kone, jeg har skaffet dig?«
»Aa hvad, « svarede denne, »hun er som
alle andre Koner, hverken værre eller bedre. «
»Ja,« brummede Opanas halv højt og tråk
paa Skuldrene, »det Fæ burde ikke have haft
hende. «
»Og hvorfor kalder du mig for et Fæ?«
sagde Roman og vendte sig om imod ham ham.
>Vil du ikke være saa venlig at forklare mig
det?«
»Jo,« svarede Opanas, »et Fæ er du, fordi
du ikke forstaar at passe paa din Kone.«
Se det sagde nu Opanas, men saa saare
han havde sagt det, stampede Herren i Gulvet,
og gamle Bogdan, der sad henne ved Ovnen,
rystede vredt paa Hovedet.
»Og hvorfor skulde jeg passe paa hende ?«
sagde Roman til Opanas, men med Øjnene
fæstede paa Herren. »Her kommer jo aldrig
andre end Skovens Dyr, og maaske en sjælden
Gang, som for Exempel i Dag, den naadige
Herre. Dril mig ikke, din slemme Kosak, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
