Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
268
-
»Ja, vel er jeg det, og i alle Maader oven
i Kjøbet.«
»Sig mig, kan du huske, hvordan vi fik
dig gift ved Hjælp af Tampen ?«
»Om jeg kan! Og jeg siger nu, at jeg var
en rigtig Dumrian, som ikke vidste, hvad der var
sødt, og hvad der var beskt. Tampen var besk,
og dog vilde jeg hellere tåge den end en Kone.
Men jeg takker dig, naadige Herre, fordi du
har lært mig Honningens Sødme at kjende. «
»Ja, det er godt,« sagde Herren, »men gjør
mig saa ogsaa til Gjengjæld den Tjeneste at
vise mine Folk Vej ned til Mosen. Du skal
skyde for der nede, og kommer du ikke hjem
med en Urfugl eller to, er jeg bange for, at
det gaar dig ilde.«
»Og nåar vil Herren da have, at vi tager
afsted?« spurgte Roman.
»Aa lad os først drikke et Par Bægre og
høre Opanas synge en Vise, saa kan vi jo altid
tale derom. «
»Ja, det kan ellers blive vanskeligt nok med
den Jagt,« sagde Roman og saa op mod Himlen,
»for, der er et godt Stykke Vej ned til Mosen, og
Klokken er allerede mange. Hør, hvor Blæsten
hyler og tuder gjennem Skoven; vi faar Storm
i Nat. Tror I virkelig, naadige Herre, at man
kan skyde Urfugle i det Vejr?«
Men Herren var allerede noget andrukken,
og i den Tilstand var han gjærne dygtig mali
sjøsk. Og da han nu hørte, at Folkene stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
