Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 7 7
ligt, at jeg endnu den Dag i Dag føler mig helt
beklemt om Hjærtet, nåar jeg tænker derpaa,
skjønt det er dog er mange, mange Aar siden.
»Oksana!« sagde jeg. «Lille Oksana 1 Hvad
var det?«
»Sov!« hviskede hun, idet hun tog mig op
i sine Arme og vuggede mig. »Sov, min lille
lille Dreng! Det er ingen Ting! Det er . . .
det er Blæsten, der tuder i Træerne !«
» Oksana! « sagde jeg atter, da jeg pludselig
hørte et Knald, der gav Gjenlyd vidt ud over
Skoven. » Lille Oksana! Hvad er det?«
»Tys, tys, min egen Dreng !« hviskede hun
og vuggede mig i sine Arme. »Det er Vorherre,
der sender sit hvasse Lyn ned i Skovens Træer. «
Og saa græd hun ganske sagte, trykkede mig
ind til sit Bryst og sang: »Sov min Dreng, sov
sødt og stille, det er Blæstens vilde Larm. Sov
mit Barn, mit eget lille, hvil kun trygt her ved
min Barm!« Naa, men da hun havde sunget
for mig en Stund, endte det med, at jeg faldt
i Søvn i hendes Arme.
Om Morgenen, da jeg vaagnede op, skin
nede Solen allerede ind gjennem Vinduerne, og
Oksana laa henne paa Bænken som ellers og
sov. Og saa sagde jeg til mig selv, at alt, hvad
jeg havde oplevet den foregaaende Dag, kun
kunde være en Drøm.
Men det var ingen Drøm! Nej, nej! Det
var sandt, hver en Smule. — Jeg løb ud af Hyt
ten og ind i Skoven, og der kvidrede Fuglene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
