Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
krøllede Håar og lo med en Latter, der havde
en forunderlig smittende Klang.
Vi gik saa alle ind i Stuen, og saa snart
Motra havde gjort Ild paa, begyndte hun at
gjøre i Stand til Aftensmaden.
»Naa, hvad har Bedstefar saa fortalt Dem,
mens vi var borte ?« spurgte Maksim. »Det er
vel den gamle Historie om Roman og Oksana,
han har opvartet Dem med?«
»Ja, netop,« svarede jeg.
»Naa ja, det kunde jeg nok tænke mig,
for nåar Skoven er rigtig højrøstet, mindes han
gjærne gamle Tider. Jo, jeg kjender ham; nu
lukker han ikke et Øje hele Natten. «
»Ja, han er ligesom et lille Barn,« tilføjede
Motra og satte en stor Skaal dampende Kaal
suppe hen paa Bordet.
Det var, som om gamle Stepan slet ikke
anede, at Samtalen drejede sig om ham; han
sad med et aandsfraværende Smil og virrede
med Hovedet, og kun en Gang imellem, nåar
der kom et Vindstød, som rystede hele Hytten,
levede han ligesom lidt op og begyndte at lytte
med et forferdet Ansigt.
Da vi havde spist til Aften, gik vi alle
til Ro, og der blev saa Tavshed i Hytten,
men udenfor, i Skoven, lød der tusinde dumpe
Røster, som syntes at raabe truende til hin
anden i Mørket. Undertiden steg denne übe
stemmelige Larm, der rummede alle Tonarter i
sig, til et vildt og djævelsk Hyl, og i saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
