Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Øjeblikke ruskede Stormen i Hyttens skrøbe
lige Dør og for hvinende ned gjennem Skor
stenen, men til andre Tider blev det næsten
stille udenfor, og den pludselige Tavshed fore
kom en da saa uhyggelig, at Hjærtet følte sig
helt beklemt derved.
Jeg faldt i en let Blund, men det vårede
ikke længe, inden jeg atter blev vækket af Stor
mens vilde Larm, og da jeg saa mig om, op
dagede jeg i Natlampens flagrende Skjær den
Gamle, der sad og famlede for sig med Hæn
derne, som om han ledte efter noget.
» Oksana! Lille Oksana !« sagde han sagte
og klagende. »Kan du høre, hvor det stønner
ude i Skoven? — Nej, jeg tager fejl!« hviskede
han lidt efter, idet han bøjede Hovedet for over
og lyttede. »Det er Blæsten der hyler og tuder.<
Jeg lukkede atter Øjnene, men et Øjeblik
efter fyldtes hele Stuen med et blændende Lys,
og i det samme lød der et vældigt, rullende
Tordenbrag.
» Oksana! Lille Oksana !< hviskede den Gamle
forferdet. »Kan du høre, hvor de skyder ude
i Skoven ?«
»Sov, sov, gamle Bedstefar!« sagde Motra
roligt henne fra Ovnbænken. »Du glemmer nok,
at Oksana har været død og borte i mange
Aar.«
Motra gabede og hviskede en stille Bøn, og
derpaa blev der atter Tavshed i Hytten, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
