Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moskau, December 1879
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Guldkrone paa sit lange, kastaniebrune Haar:
Lyset falder gjennem Hængelampens farvede Glas
varmt og rosenrødt hen over Martyrinden og over
de smukke Skikkelser omkring hende, slanke og
hvidklædte med foldede Hænder og hver med
en gylden Ring over sit Hoved. Der, under
Billedet, i Skjæret af Lampen, sidder endnu i
den sene Aften en Tigger. Sit Hoved har han
bundet ind i et Klæde, under hvilket det tjavsede
Haar stikker frem, og Fødderne ere tæt
omviklede med Klude. I en Elendighed, som ingen
kan forestille sig, der ikke selv har set den,
ligger han paa Knæ i Sneen og bøjer sit Hoved,
hver Gang en Kane eller en sildig Fodgænger
kommer forbi. Forskyldt eller uforskyldt, kan
saa dyb en Fornedrelse næppe være det sidste
Maal, hvortil et Menneske blev født. Maaske er
det muligt, at han engang vil prise sig lykkelig
for det Liv, han fik, der lutrede ham til Bunds
for Hovmod, og blive uendelig misundt af mange,
der til sidst have faaet noget alvorligt at tænke
paa, medens han gaar ind mellem de hvide,
kronede hellige. Der er der trygt; det er
overstaaet, og Luften er livnende varm og fyldt med
Duft af en Mængde friske Violer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
