Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Fodstykke hver sin store Krans af Egeløv og
Laurbær og smykkede med brede
forskjelligt-farvede Silkebaand med Indskrifter i Lettre af
Guld og Sølv. Næsten alt, hvad Rusland har
af udmærket i Kunst og Videnskab er
repræsenteret ved Festen. Nærmest inde under den
slavianske Litteraturforenings hvide Silkefane staar
en middelhøj, spinkel Mand med skarpe, meget
uregelrette Ansigtstræk og tyndt, rødligt Skjæg,
som er begyndt at blive graat. Det er
Dostö-jewsky, Ruslands største Romanforfatter næst
Tur-génjeff, og i enkelte Retninger maaske endog
stærkere . begavet end denne. Meget sjældent i
den russiske Litteratur er det Pust af høj,
religiøssværmerisk, men altid meget kjærnefuld Idealitet,
der gaar igjennem alt, hvad han skriver, og
noget formilder det som oftest lidet fornøjelige
Stof, han vælger til sine Fortællinger. Alligevel
efterlade hans Arbejder i Regelen et tungt, noget
mørkt Indtryk. Man kunde ønske, at baade han
og de aller fleste andre russiske Forfattere vilde
lade de lysere Sider af Livet komme noget mere
til deres Ret i Stedet for bestandig at trætte
Læseren med Beskrivelser af al den Klæbrighed og
Jammer, som enhver, der engang er blevet født
paa Jorden, alle Vegne kan se nok af til
Dagligbrug, og fra hvilken Skjønlitteraturen nogenlunde
skulde kunne løfte en bort. Hos Dostöjewsky
forklares denne Retning til Dels ved de store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
