Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
mørke Robe. Med Øjnene ufravendt fæstede paa
den store Klaverspiller ligner hun en Musikkens
Genius, der blot venter paa, at Kunstneren skal
holde op, for da at rejse sig og lægge Kransen
om hans Tinding. Hvor Rubinstein er tilstede,
har hun ikke Øje for nogen anden; ellers spiller
hun uden at gjøre sig kostbar, ja spiller endog
nogen dansk Musik; hun kan nogle af Gades
Kompositioner udenad og beundrede meget
Hartmanns »Liden Kirsten«, der blev hende forelagt.
Skjønt stærkt distingveret i sine Manerer, lidt for
meget la grande dame, taler hun dog livlig og
elskværdig, navnlig med en musikalsk
Landsmand af os, hvem hun med meget vindende,
ægte kvindelig Ynde forsikrer, at hun paa
mødrene Side egentlig er dansk, og at hun er
meget glad ved at være det. De spille
firhændigt sammen, og det er, som om Musikken
forskjønnede dem begge; alt er Smil, Glæde, næsten
Lykke over at forstaa hinanden i Fortolkningen
af Kunstværket. Det er Schuberts Symfoni i C,
der spilles. Dens Slutning dækkes af
Komplimenter og Haandklap fra hele Selskabet, med
Undtagelse maaske af et Par smaa Hænder, der
ere alt for fornemme til at klappe; til Gjengjæld
kommer der en lille Fod i den eleganteste
Minia-turstøvle med Roset og Spænde halvt frem under
den rosarøde, stribede Kjole og stamper lidt mod
Gulvet for at udtrykke et naadigt Bifald. O, lille,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
