Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
unødvendige Formaliteter, navnlig blandt den yngre
Slægt hører det til god Tone at være en Del sans
gene. I en hyggelig indrettet Jærnbanekupee er
kun det ene Hjørne optaget; der sidde to voxne
unge Piger med deres lille Søster. De tage
sandsynligvis ud paa Landet i Omegnen af Moskau.
Faderen har fulgt sine Døtre til Banegaarden og
giver, saavidt vi kunne skjønne, de to ældste
nogle Kommissioner med til Moderen ude paa
Landstedet. Til Svar faar han gjentagne Gange
et: »Ja, ja, Papa! i en Tone, der klinger lidt
som et: »Ja det have vi nu hort saa mange Gange
og forstaaet.« Saa siger Faderen Farvel til dem.
Den Lille er vist hans Yndling; han bøjer sig
ned over hende, kysser hende og korser hende
efter russisk Skik paa Panden; det er til
Godnat ; han faar hende ikke mere at se den
Dag. Og Toget sætter sig i Bevægelse. Gammel
Fordom tilhvisker en, at for at tænde en Cigaret
vilde det være passende først at bede om
Tilladelse; men dette er, med Undtagelse af det
strængere Salonliv, ikke rigtig brugeligt her,
navnlig i en Jærnbanekupee. Damerne røge desuden
ikke sjælden selv. Og virkelig: efter nogen Tids
Forløb tager den ene af de unge Piger, som
tilmed ser ganske godt ud, en Papyros frem og
sætter den i Munden, men tænder den ikke og
giver sig til at søge i sin Rejsetaske. Det er
tydeligt, at hun ingen Svovlstikker har. Fristelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
