Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Omegnen af Moskau. Juni 1881
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io 7
den blaserede, allerede lidt for fyldige grande
dame i Salonen til den kortklippede græske Nonne
i Klosteret med sin runde Hue paa Hovedet og
det lange sorte Slør ned over Ryggen. I Bølgerne
af al denne Forgudelse trives Tissot som Fisken
i Vandet; han skyder afsted fra den ene til den
anden, snoende sig omkring, spillende og
glimrende. Skade, at Frøken Gabrielle ikke fik sin
distingverede Landsmand at se. Hvor
tilbageholdende hun end er, af ham vilde hun være
blevet blændet, og han vilde have været meget
elskværdig imod hende for hendes smukke Øjnes
Skyld, thi han forstaar sig paa smukke Øjne.
Men der blev ikke Plads til hende. Der er liden
Plads i den vide Verden, og jo mindre man gjør
sig, desto mindre bliver der. Naar den
frænde-løse Pige har bragt Offeret til Ende og slæbt sin
Ungdom hen i et fremmed Land, hvis Klima hun
ikke kan taale, kunde hun glæde sig til at vende
hjem igjen til Auvergne og komme ind som Søster
i Klosteret, hvor hun blev opdraget i sin Barndom.
Men i hendes Fædreland jager man jo nu
Nonnerne bort. Maaske blev der bedre Plads for
hende, om hun gik over i den anden Verden, in
vitam venturi saeculi, som der synges smukt i
hendes Kirke, medens hun selv andægtig ligger
paa Knæ med Ansigtet helt gjemt i sine Hænder.
Stakkels lille Frøken Gabrielle!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
