Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra en Rejse til Kiew. Oktober 1881
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii3
til Vandet, bøje sig ud over det, nikke til det
og vifte til det med Tusinder af Grene.
Solblinkene fra Krusningen langs Overfladen løbe
op og ned ad de yderste, duvende Stammer og
glide som Smil hen over Bladene, der forvovent
klatre frem langt ud over Strømmen. Dog paa
Midten af Dnjæpr tør de alligevel ikke se. Ingen
uden Solen og den høje blaa Himmel tør se
derpaa. Det skulde være en sjælden Fugl, der
fløj ud til Midten af Dnjæpr, thi ingen anden
Flod i Verden er saa bred som den. Underfuld
er Dnjæpr ogsaa i den varme Sommernat, naar
Alt omkring sover. Dnjæpr sover selv, men i
Søvne holder den fast paa alle Stjærnerne og
samler dem i sit Skjød. Stjærnerne komme aldrig
rigtig til Ro, de røre sig, de glimte og hoppe,
men ingen af dem kan springe langt nok til at
slippe bort. De største Træer, som staa paa
Bredden, helt besatte med sorte sovende Krager,
og de høje, gamle, forrevne Bakker bøje sig af
al Magt frem og stræbe at dække Dnjæpr til
med deres Skygge. Men ingen af dem kan det.
Ingenting i hele Verden kan dække Dnjæpr til.«
Disse Ord af en i sin Tid noget miskjendt,
men nu efter sin Død meget lovprist lillerussisk
Digter faldt os ind, da vi en Ettermiddag i
Slutningen af Juni paa Rejsen østen fra paa en Gang
ved et bråt Sving af Vejen saae den brede Flod
blinke foran os i Solskinnet. Langsomt, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
