- Project Runeberg -  Fra Rusland. Skildringer og Stemninger /
129

(1882) [MARC] Author: Thor Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra en Rejse til Kiew. Oktober 1881

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129

Med Kaskjetten i Haanden gaar man op gjennem
den viede Indhegning. Solstraalerne falde stærkt
og stikkende paa et stort Komplex af skarpt
hvide Mure og blinkende gyldne Tage, alt
indfattet af en dyb, intensiv blaa Himmel. Inde i
den store Hovedkirke vilde der være noget svalere,
om ikke en syrlig Efterdunst af slukkede Voxlys
og Røgelse fra Morgengudstjenesten hang under
Hvælvingerne. Over alt Forgyldning, høje
Sølvkandelabre, Farveglimmer og atter Forgyldning.
Og dog, hvis man kan tro en gammel Beskrivelse
af Kiew, er den nuværende Udstyrelse kun
Fattigdom mod Pragten af den oprindelige Klosterkirke,
om hvilken Krøniken med naiv Sikkerhed siger,
at saa herlig er den, at end ikke Himmerige selv
kan være herligere. Men det høje, ottetandede
Kors af massivt Guld, der kronede den øverste
Kuppel, er forlængst forsvundet; ligesom alle
Klosterets øvrige Skatte gjordes det til Bytte af
Khanen Batus Røverhorder. Dog, hvad de senere
Aarhundreder have bygget op igjen, er glimrende
nok til i Længden at trætte Øjet, som ikke kan
finde Vej gjennem Mængden af store og smaa
Kirker, gjennem hvilke vore Ledsagerinder føre os,
bestandig bøjende sig og knælende. I en af de
mindre Sidekirker synges der dæmpet og monotont.
De faa tilstedeværende, som hver staa med
Voxlys i Haanden, høre formodentlig til samme
Familie og have bestilt en Pannychide over en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frarusland/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free