Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra en Rejse til Kiew. Oktober 1881
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Piger sig ad. De staa stille hos Staklen. Natålia
Michåilowna giver ham en stor Almisse, taler
til ham og lægger til Afsked Haanden oven paa
hans Hoved. Saa følges det lille Selskab ned i
Katakomberne; Munken gaar foran. Gangene ere
snævre og låve, Væggene klamme, og Gulvet glat.
Lysene brænde daarlig; det gjøre ogsaa de smaa,
osende Olielamper, der hist og her ere ophængte
i Nicherne, hvor de aabne Kister staa. I hver
Kiste ligger en menneskelig Figur helt indsyet
i rød eller grøn, falmet Silke og med en
Papskive over Ansigtet. Alle Vegne knæle de
rettroende og kysse Helgenlevningerne. Lysene
gaa ud hvert Øjeblik, det er vanskeligt at aande,
og man føler uvilkaarlig Lyst til at vende om
og komme op igjen, hvor der er Luft og Solskin.
Men derom er der ikke Tale. En af de unge
Piger giver endogsaa Munken en stilfærdig
Irettesættelse, fordi han gaar for hurtig. Efterhaanden
vider Gangen sig ud; det bliver noget lettere
at trække Vejret; alligevel er det næsten
uforstaaelige hvorledes disse Eneboere, som nu
rundt om ligge stille udstrakte i deres snævre
Kister, have kunnet bo Aar ud og Aar ind her
i Cellerne dybt under Jorden, berøvede Luft,
Lys og menneskeligt Selskab. Føden raktes dem
lydløst ind gjennem en Laage i Cellens Dør.
En af Kisterne vækker særegen Opmærksomhed.
1 den ligger, ligeledes helt indsyet i Silke, Liget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
