Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Alexis Tolstoy - I Snestormen - Langt bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Snart er alt føget til i det hvirvlende Spil
Over Steppen af Sneflokke tætte.
Men jeg veed det forvist, at jeg naa’r, hvad jeg vil,
Og min Vej er den ene, den rette.
Og jeg danser med Sneen i flyvende Fart,
Til med eet jeg ser klart, naar hun viser sig snart
Over Steppen i stigende Mørke
I sin Dejligheds blændende Styrke.
Langt bort.
Det er nok. Det er til ingen Nytte.
Nu er Kampen endt. Vi kom tilkort. —
Trøst og Støtte, Søster, lad os flytte
Langt, saa langt vi kan det, langvejs bort.
Længe saae vi Lykken fra os vige,
Jorden svigter under vore Fjed;
Glider Jorden bort, saa lad os stige:
Du, som kan det, favn mig, tag mig med!
I min Haand din Barm jeg føler banke,
Varmt og heftigt Hjærtet slaar deri.
Rundt om blinke Stjærner kolde, blanke,
— Arm i Arm vi flyve dem forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
