Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaaet bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_163
Følelser; det gjøres heller ikke nødigt; i Rusland
lægges det ingen til Last at græde, selv om han
er i Uniform. Og han græder oprigtig; man
faar Agtelse for ham derved: det er aabenbart
ikke noget Flødeskjæg, men en Gut med Hjærte
i Livet. Saa haardt tager det paa ham, at <det
med et ogsaa begynder at gjøre andre meget
ondt baade for ham og for enhver som helst
ellers og for al Ting i hele Verden undtagen for
den lille, indviede Papirsstrimmel, der ligger inde
i Kisten tværs over Panden paa den døde. Saa
mander det store Barn .i Husaruniformen sig op
igjen, kaster Kappen tilbage over Skuldrene og
tager et dygtigt Tag med i Kisten, da den bæres
ud til Graven omme bag Kirken nogle faa Skridt
udenfor. Varsomt fires den ned i det smalle,
dybe Gab; Præsten kaster en Skuffe Sand i
Korsform ud derover: »Thi du er Opstandelsen
og Livet for din bortgangne Tjenerinde.« — Hver
af de tilstedeværende lader til Afsked en
Haand-fuld Grus falde ned paa Kisten. Et Par
Spadeslag klinge. Den ene Lerklump vælder ud over
den anden; skyndsomt og begjærlig ruller Jorden
ned, bredende sig hen over det sidste
sølvmors-betrukne Hjørne af Kisten og slugende det sidste
grønne Blad i Kransene.
Følget skilles ad og kjører hjem. Den korte
Vinterdag er snart forbi. Kulden bliver
efterhaanden stærkere og Luften klarere; det blæser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
