Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaaet bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
ud over Snemarken. Solen gaar ned. Skjæret
fra de blanke, flammende Skyer bagved falder
ud over Landskabet og fæster sig paa nogle
hvide Bygninger hinsides den tilfrosne Flod;
Murene farves blegrøde, og Ruderne der ovre
gløde som Ild. Men, underlig nok, Sneen skifter
næsten ikke Farve; den er stedse hvid; den er
alt for hvid til at kunne rødme.
Det er Aftenen før en Helligdag. Ovre i en
lille Kirke ringes der til Vesper. Slag i Slag
følge Klokketonerne hinanden. Rene og
vellydende vugge de sig højt oppe i den kolde
Luft, vingelette, glidende og syngende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
