Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I det Fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Øjeblik synes det, som om Lærken var det
egentlige, det væsentlige i hele Naturen, og alt det
andet for oven og for neden kun bestemt til at
være Sangbund for den. Det bliver Dag. Røde
og vinfarvede falde de første, lange Solstraaler
skraat hen over det duggede Græs, gjennem
hvilket Vognhjulene trække to smalle, mørke
Striber. Kusken Vasilij, en tyveaarig, russisk
Bondeknøs, sidder i sin langærmede, røde Skjorte
med Kaskjetten trukket helt ned i Panden og
maaber. Han er i daarligt Humør over midt om
Natten at have skullet hente sin midlertidige
Herre paa Jærnbanestationen. Nu sidder han og
smaasover. Hesten benytter sig af Lejligheden
og tager sig det mageligt; den skyder for egen
Regning en Gjenvej tværs over Græsmarken. Til
sidst maa den op paa Vejen igjen. Det giver
et Bums i det umagelige Kjøretøj. Vasilij vaagner
op, samler i en Fart den utrolig lange Tømme
og smækker Enderne af den hen over Ørerne
paa Hesten: »Naada, Tante, vil Du trække!«
Saa falder han i Søvn igjen, dinglende fra den
ene Side til den anden i den skumplende Vogn.
Inde i en Bondegaard galer en Hane; paa Afstand
svarer en anden. Rastløs funklende og blændende
danse Solblinkene hen over det blanke
Vandspejl længere borte til venstre. Det er
Okä-strømmen, »den statelige«, Turgénjeffs
Yndlings-flod, til hvis Bredder Scenen for mange af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
