Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I det Fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
et Hus ganske for sig selv. Stedet er ensomt.
Det lille Hus ser herskabeligt ud, men Vinduer
og Døre ere tilspigrede og det røde Tagblik
begynder at løsne sig fra Sparrerne. Dér boede en
daarlig Søn af en anset Familie. Hans
Slægtninge sendte ham bort fra Staden og holdt ham
afsondret for at skjule hans Elendighed. »Han
slog sin Kone, saa det gjorde ondt,« bemærker
Vasilij, »men nu er han død og er i Himmelens
Kongerige.«
»Ja, det skal Du dog ikke være saa vis paa,
min Svoger. Naar han slog sin Kone saa haardt,
er det muligt, at han er kommet et ganske andet
Sted hen.«
Alligevel, bärin,« svarer Vasilij mere i Alvor
end i Spøg, »lidt faar man dog vel Lov til at
hvile sig deroppe og — drikke et Glas Brændevin.«
Den Antropomorfisme er rigtignok
temmelig grovkornet. Ikke desto mindre indeholder
den noget, der tiltaler Fantasien. Kan hænde,
man virkelig faar Lov til et eneste Øjeblik at
hvile der ude langt borte. Foran ligger en Kløft
dyb, meget dyb, men ikke bred, ganske smal,
saa smal, at det maatte være den letteste Sag
at springe over, var det ikke for den hjælpeløse
Afmagts Skyld, der tilintetgjør ens hele Væsen.
Der er ingen Styrke, intet rigtigt Liv, intet
egentligt Legeme tilbage mere. Skrænten paa den
anden Side er ikke stejl; den gaar ganske jævnt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
