- Project Runeberg -  Fra Rusland. Skildringer og Stemninger /
177

(1882) [MARC] Author: Thor Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I det Fri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hver Draabe deraf ere kostbarere end den største
Diamant. Blinkende Stænk og Støvperler løfte sig
som en Taage glidende hen over det levende,
lyse Græs, det overjordiske, det uopnaaelige, og
i Skyens matte Regnbuefarver staar et Billede,
en gjennemsigtig Skikkelse; paa det Sted, hvor
Hjærtet skulde sidde, skjælver langt borte bag
ved paa Himlen en højrød, funklende Stjærne.
Det er ikke nogen Kvinde, i det mindste ikke
helt, men en Gang maa det have været det.
Meget i Skikkelsen er forandret, og alt dog
bestemt det samme og let at kjende igjen; det er
de samme, spinkle, kjære Skuldre og den samme
Bøjning af Haaret bag det ene Øre, forhen længe
betragtet og siden ikke glemt. Selv synes hun
ikke at vide, at der er noget til ovre paa den
modsatte Side; det vilde gjøre hende ondt, men
slukkende stænker det friske Draabestøv tværs over
Kløften som læskende Dug, og Græsset vinker og
bøjer sig fremad; forrest af alle nikker et Straa,
det skjønneste af alle, det højeste og slankeste.
To store Dugdraaber falde derfra som klare,
tindrende Taarer. Det bøjer sig fremad, det bøjer
sig ud, det er ganske nær, jeg maa kunne naa
det. — Men ved Bevægelsen vaagner en vild,
fortumlende Smerte. Et blodrødt og derefter
et kulsort Forhæng falder ned over alt, og alt
andet bliver borte. Kun holder sig endnu en
Tid lang Omridset af den hvide Skikkelse svæ-

12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frarusland/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free