Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nord for Volga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
omhyggelig indhegnet med et Reb mellem fire
Pæle. Langs Jærnbanelinjen gaar en ensom Kalv
og græsser. Henne bag ved Engen under det
halvt gjennemsigtige Birkekrat, over hvis Lov
der lægger sig et tyndt, graaligt Slør af
Tusmørke, brænder et lille Baal lysende i blegrødt
over et Par spinkle, hvide Stammer; det
flakkende Skjær sitrer gjennem Skumringen. Solen
er borte, men det vil ikke blive mørkt; hele
Natten igjennem ligger et lysegult, i blyhvidt
overgaaende Skjær langs ad den låve, blegsottige
Himmel. Det er ikke Dag og heller ikke Nat,
for mørkt til at se og for lyst til at sove. Snart
dyssende, snart atter vækker de ruller og ryster
det pustende Tog; Ruderne klirre; langsomt gaar
det op imod Nord stundom standsende ved en
lille bitte Station, et Blokhus med graamalede
Bjælkevægge og grønt Bliktag; uden for paa
Perronen staar der et Bord med en Selvkoger, et
Par Flasker og nogle Snapseglas samt to
Tallerkner, den ene med Rugbrød, den anden med
røget Fisk. Og Toget gaar videre. Fladere og
fladere bliver Egnen; den vider sig ud til en stor
grøn Slette med lavt Græs og kantede, kejtede
Birkepurrer, og der ude langt borte imod Nord
dukker efter fire og tyve Timers Kjørsel nogle
Taarne frem, der efterhaanden løfte sig højere og
højere op over Sletten, ligesom Masterne af et
Skib, der kommer nærmere. Det er Wologda,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
