Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nord for Volga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
nere en snever Robe af mørkt Fløjl. Noget godt
Selskab findes der i Wologda, hvor der til Trods
for alle besynderlige Historier, som forefalde af
Mangel paa Orden og Disciplin, lever en Del
dannede Mennesker baade blandt Lærerne ved
den store Latinskole som da ogsaa ellers blandt
de øvrige Embedsmænd. Blomsten af Samfundet
har dannet en lille Musikforening, som næsten
hver Uge holder Møde i Adelsklubbens Sal.
Koncerterne ere stærkt besøgte og Programmet
efter Omstændighederne ganske smukt. Noget
af det bedste er det store, godt indøvede Kor,
som især rekruteres af Byens Damer. Paa
Estraden i Salens Baggrund mellem Pillerne ere de
stillede op omkring Flygelet og grupperede
væsenlig efter Stemmerne, men ogsaa for en Del efter
deres Ydre. Aller forrest staar en høj, bleg
Brunette, som gjælder for at være en Skjønhed;
sympathetisk er hun i ethvert Tilfælde; uden at
være synderlig begejstret over den Udmærkelse,
som vises hende, lader hun sig stille op foran
de andre for at staa der og se godt ud og smile.
Hendes Stemme er ikke stor; en ældre Dame,
som synger meget bedre, har faaet Plads lige
bag ved hende. Koret foredrager en
Komposition af Bortnjänsky og giver derpaa nogle
russiske Folkeviser til bedste; dem forstaa de at
synge, og Sangene ere udmærkede, især den
sidste, den saakaldte Blindebuksvise:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
