Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Bessarabien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Mørke paa ufremkommelige, somme Steds af
stærke Kildespring gjennembrudte Veje naa vi
henimod Daggry Jærnbanestationen Miléni og tage
derfra med Toget øster paa. Selve Staden Bender
er en uanselig Provinsby med smaa klinede og
hvidtede Huse, for største Delen tækkede med
Straatag. Af større Bygninger findes kun et Par
smukke Kirker og den omfangsrige, østerlandske
Bazar paa Midten af Byens Torv. Gaderne ere
ikke brolagte; uden for Husene spasere Køer og
Svin i Støv og Snavs. Gadelygter kjendes saa
godt som ikke, og gaar man ud efter Solnedgang,
gjør man vel i at tage en solid Stok med sig,
dels for at føie sig for, hvor man sætter sine
Fødder, dels for at holde sig de mange glubske,
herreløse Hunde fra Livet. Saa ere Hundene i
Konstantinopel langt mere sympatetiske. Blandt
disse ulykkelige Pariaer existerer der tilsyneladende
en vis Samfundsorden; de ere inddelte i afsluttede
Selskaber efter Byens forskjellige Kvarterer; hver
Hund hører hjemme i sin bestemte Gade, som
den ikke maa forlade, og det synes at være Lov
iblandt dem aldrig at knurre og endnu mindre at
bide men kun ynkelig at hyle, naar der bliver
traadt paa dem eller sparket til dem. Ikke saa
vel disciplinerede ere deres firbenede
Stammefæller i Bender; om Dagen ligge de og dvaske i
Solheden, men naar Mørket falder paa, blive de
livlige og luske omkring i Skyggen med Halen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
