- Project Runeberg -  Franske Billed-gloser med Textøvelser /
Forord

(1890) [MARC] Author: Thora Goldschmidt - Tema: Dictionaries, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORORD.

Do fleste, der har lært eller villet lære fremmede Sprog, har sikkert erkjéndt, at man, selv
med gode og mange Forkundskaber, loler sig ubehjælpsom, ja ligefrem uvidende, naar det lærte skal
anvendes praktisk. Selv de dygtigste, de mest belæste, stopper op for de almindeligste Vendinger i
Omgangssproget, og det kun fordi der i Skolen ikke lægges Vægt nok paa det Væsenligsle: Sproget, der
tales. Vor Tids største Sprogmænd og Pædagoger har allerede længe haft Øjet aabent for dette svage
Funkt i Sprogundervisningen, og alle arbejder de henimod en Reform i denne Retning. Og der føles
virkelig Trang til en saadan. Thi det er ikke nok, at en Elev er sig fuldt bevidst, uden grammatikalske
Fejl, at kunne oversætte dette Stykke knudrede Stiløvelse, eller fra det fremmede Sprog paa llydende
Dansk gjengive hint Stvkke kunstlede Prosa, naar han saa i Praxis ikke af sig selv kan finde paa de
siinpleste gængse Vendinger, endsige forstaa, hvad en Udlænding siger. 1 vore Dage, da vi ined saa stor
Lethed kan komme i Samkvem med de Folk, hvis Sprog vi vil lære, maa et saadant Resultat forekomme
i højeste Grad nedslaaende.

Det er derfor absolut nødvendigt, al der, i det mindste ved Siden uf den theoretiske
Undervisning, som ofte nødvendiggjøres af Examenshensyn, lægges lige saa megen Vægt paa den
praktiske. Hvad der især er af stor Vigtighed ved Sprogundervisningen er, at Modersmaalet anvendes
saa lidt som muligt, og at Læreren hurtigst muligt udelukker det fuldstændig, for kun at undervise
i og med det Sprog, der læres. Læreren maa tvinge Eleven til al tilegne sig del fremmede Sprog som
sin aandelige Ejendom, tvinge ham til •— jeg fristes til at sige — at undfange Tanken i vedkommende
Sprog. Dertil hører først og fremmest, at Eleven maa høre Sproget talt; det maa blive levende for
ham; han maa igjennem Øret opfange dels Tonefald, dets Sætningsbygning. Han maa lære Sproget
igjennem dets egne Lærebøger og dets egen Literatur; naar han saaledes stadig udelukkende arbejder
med selve Sproget, vil han etlerhaanden føle sig saa hjemme deri, at han kan indlade sig paa fri
Udarbejdelser, saavel skriftlige som mundtlige. Oversættelse til Modersmaalet behøver nu ikke at læres;
thi naar Sproget, d. v. s. Sprogets Aand, er bleven forstaaet, saa afhænger den gode eller daarlige
Oversættelse af Elevens personlige Evne til al give det Læste et smukt og stilfuldt Udtryk i sit eget
Sprog og ikke udelukkende af hans Dygtighed i det fremmede.

At vore tidligere Lærebøger ikke absolut egne sig til denne Fremgangsmaade er jo indlysende,
og vi maa være Videnskabsmænd som J. Storm, Felix Franke, Sweet o. fi. Tak skyldige, fordi de har
anvist Vejen, der maa slaas ind paa, hvis et bedre Resultat skal naas. Nærværende lille Bog har til
Formaal at træde hjælpende til ved den praktiske Tilegnelse af Sprog. Den vil særlig stille Krav til el
Sanseorgan, som den senere Tid har forstaaet at drage Nytte af i Undervisningens Tjeneste, nemlig
Øjet. Det er aldeles forbavsende, hvor det, der læres igjennem Øjet, huskes, og, hvad bedre er, hvor
det interesserer. Ved den praktiske Undervisning gjælder det særlig at være forsynet med et stort
Gloseforraad, og al dette bliver tilgængeligt paa en let og tilfredsstillende Maade — ikke først ad en
Omvej gjennem Modersmaalet. Hertil yde Billeder en fortrinlig Hjælp; thi Billedet fremkalder
Ordet og omvendt. Man kan, uden at anvende Modersmaalet, lade Eleven tilegne sig et Gloseforraad,
som han saa senere i den til hvert Billede svarende Textøvelse — eller i hvilkensomhelst Forbindelse,
Læreren leder ham ind paa — maa anvende paa relte Plads. Eleven maa føle sig hjemme i det
lærte, han maa mærke, at han selv kan producere noget, det vil sige: ikke oversætte indrettede
Sætninger med grammatikalske Faldgruber; men selv finde paa noget, selv udsige noget om det, der i
det daglige Liv hænder eller omgiver ham. Til frie Øvelser, skriftlige eller mundtlige, anvendes de
Gloser, der ikke er medtagne i Textøvelseme. Selvfølgelig iriaa Læreren, særlig i Begyndelsen, nøjes
med ganske korte Sætninger, og kan jo ved disse stille nogle grammatikalske Krav til Eleven. At
anvende grammatikalske Særsyn ved den praktiske Undervisning forekommer mig ikke tiiraadeligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frbilled/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free