Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dansk er der noget Fattigt, men tillige noget Fyndigt,
Troskyldigt, Höitideligt, der lidt efter lidt forsvinder, som
Sproget bliver beriget med tydske, latinske og franske Ord og
Vendinger; ja, hvad der er skrevet for eet til to hundrede
Aar siden, hörer der en Slags Övelse til at læse uden at
lee. Jeg skal blot erindre om en Begivenhed af
Tordenskjolds Liv. Han havde, som ung Mand, en Træfning i
Nordsöen med en stor Fregat, som han sloges med næsten et
heelt Dögn, indtil han ikke havde mere Krudt; saa tog han
sin Raaber og raabte over til den fjendtlige Capitain, om han
ikke havde lidt Krudt at overlade ham; men da den Anden
ikke havde noget tilovers, toge de Afsked og drak
hverandres Skaal under Mandskabets Hurraraab. Om denne
Træfning have vi flere Beretninger fra Wessel selv, da han
nemlig blev sat under Tiltale derfor. Her siger han blandt Andet,
at han „defenderede sig det bedste han kunde, indtil den
„Anden begyndte at vilde eschapere efter nogen Tids
Fægtning, hvilket encouragerede ham, da han saae, det var Ernst”
— endvidere, at de vel taltes ved „gjennem en
Sprach-Trompet” men at Wessel dog „i Alt har tracteret ham en
Fjende;” angaaende den Skade, der var tilföiet hans egen
Fregat, bemærker han ganske tört, at man jo veed, at
„Canonen er det Instrument, som temmelig lader see sin Effect,
hvor den træffer,” o. s. v. Denne forunderlige Modsætning
mellem det stive Sprog og det friske Mod er ikke uden
Virkning; den gjör et Indtryk, som naar man seer et
ungdommeligt, solbrændt Ansigt med Pudderparyk. Nærgaaende
bliver Parykstilen först naar den griber ud over sin Tid og
hvad der tilhörer Tiden, som naar Holberg, der forresten
tidt nok gjör sig lystig over de fremmede Ord, dog ikke
har kunnet undgaae at fortælle Danmarks ældre Historie eller
Jödernes Historie og Kirkehistorien fra dens förste
Aarhundreder i Udtryk, der jevnlig minde os om hans Geert Westphaler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
