Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1. Om deres Mængde og Skadelighed. 9
$
structeur, Regisseur og Souffleur indtil den debuterende
Statist var flyttet hertil fra en fransk By. Noget Lignende
gjælder om vort unge politiske Liv. I Provindsialstænderne
f. Ex. samles kongelig Delegerede, Deputerede eller deres
Suppleanter; paa Commissarii Opfordring vælge de Præsident og
Vicepræsident, fremdeles Protokolsecretairer, Petitionscomitée
osv.; saa hörer man om Adressedebatter, private
Propositioner, Producenter og Referenter, Votering, subsidiære
Amendementer, Majoritet, Minoritetsvotum, lutter udanske Ord,
som vi fornylig have paanödet Sproget, og som det nu atter
paanöder os, næsten uden at vi mærke til noget Fremmed.
At vi fremdeles i vort Selskabsliv og nærmest derfra i vort
Hverdagsliv endnu have Masser af fremmede Ord, mærke
vi saameget mindre til, som de ved at bruges hyppigere have
faaet noget Hjemligt og Hyggeligt, ligesom gamle Meubler.
Sine Forældres Södskende kalder man Oncle og Tante;
Aarsdagen efter sin Födsel kalder man sin Geburtsdag; at kalde
den Födselsdag er endnu lidt affecteret og gaaer næsten kun
an i Skriftsproget.
Man vil maaskee efter alt dette indvende, at der hidtil
har været Tale om Hverdagssproget og om de techniske
Udtryk for særegne Fag eller Bestillinger, men at et Sprogs
og derfor ogsaa et Gloseforraads Beskaffenhed maa bedömmes
efter det dannede Fælledssprog. Imidlertid vil man let
see, at hvad der er særegent for daglig Tale, er visse
Friheder og Skjödeslösheder i Udtrykket, og hvad der gjör et
Ord til technisk Ord eller Kunstord, er den vedtagne skarpe
Begrændsning af Ordets Bemærkelse, men at Hverdags- og
Kunstordene hverken have nogen særlig Drift eller nogen
særlig Ret til at være mindre danske end alle andre Ord i
det danske Sprog. Desuden kjender intet Sprog til nogen
fast Grændse mellem de Ord, der som Kunstord skulle sidde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
